Klokken slår Tiden går
Jeg sidder lige nu på Helsingør Kirkegård. Det er den 9. maj, kl. er 13.45, og jeg er arresteret. Ikke af politiet, men af stemningen, af det fantastiske vejr, af humøret. Jeg føler mig sat fast af øjeblikket.
Carpe Diem, grib dagen, siger et klogt ord. Jeg har indfanget den og har ikke lyst til at give slip. Hvor er verdens pauseknap, når man mest har brug for den.
Jeg ligger lige nu på min gamle dobbeltfjedrede boxmadras på værelset i Brønshøj. Det er den 29. april, kl. er 11.30, og jeg trykker snooze-knappen ind på min telefon. Jeg når at falde i søvn, og udfører samme manøvre 6 minutter senere. Dette gentager sig med 6-minutters intervaller i godt halvanden time, hvorefter jeg slukker telefonen
.og bliver liggende. Hvor er fast forward knappen, når jeg mest af alt har lyst til at spole frem til det øjeblik, hvor jeg laver noget fornuftigt.
Jeg ved, at du kender til øjeblikke i begge kategorier. Øjeblikke, hvor du føler, at du er i gang med det helt rigtige på det endnu mere perfekte tidspunkt, og øjeblikke, hvor du undres, måske endda forarges over, hvordan du er i færd med at misbruge din tid. Prøv at fremkalde det sidste eksempel fra hver kategori på nethinden. Uforståe-lige er de på hver deres måde. Tid er guddommeligt skabt, og derfor vil det altid være et mysterium for os mennesker. Det er forklaringen, men ikke en undskyldning.
Når vi har grebet dagen og solen smiler til os, gælder det for mig kun om én ting, og det er ikke at bekymre sig unødigt. Dagen i morgen har nok i sin plage, så mit job i dag er ikke at grue for dagen i morgen, ej heller for en halv time siden at have ærgret sig over den byge, der dukkede op for fem minutter siden fra en klar himmel. Du kan ikke lægge en eneste dag til dit liv, uanset hvor meget du end bekymrer dig.
Jeg sad med en ven den anden dag, og så på værdien af 90 minutter.
På 90 min kan man:
Vinde et verdensmesterskab i fodbold.
Få en god tid i BTs halvmaraton
Gennemgå en kompliceret operation for en svulst
Nå at cykle ud og besøge en ven, og cykle tilbage igen
Give sit liv til Jesus (op til flere gange endda)
Skrive et brev, tre mails eller 30 smser til en, du har forsømt
På min fars gravsten står der: Kun een dag – Eet øjeblik ad gangen. Det må vi huske i medgang og modgang, i opture og nedture. Nyd og ikke mindst brug hvert et øjeblik du får. Det er ugens budskab til mig selv, måske også du kan bruge det?
